Midgård søger en Pædagog 20/35 timer/uge fra 1.  januar 2025

 

Vil du være en del af et lille børnehus med et stort fællesskab og masser af hjertevarme?

Så er det dig vi leder efter :0)

 

Vi er et privat Rudolf Steiner børnehus, som har plads til 21 vuggestuebørn og 26 børnehavebørn, (mulig udvidelse med 10-12 børn på en familiestue (0-6 år))

 Vi søger en pædagog med opstart 1. januar 2026 på 20 timer, med mulighed for 35 timer fra 1/8-2026

 

vi søger en pædagog til vores vuggestuegruppe, men da vi er et lille hus, vil der være et bredt samarbejde imellem børnehave/vuggestuer, samt vuggestuerne imellem, i ydertimer, pauser, ferier og efter behov.

Det er afgørende for os, at vi sammen skaber en tryg hverdag for børnene, hvor vi møder dem med kærlighed, omsorg og respekt og hvor børnene kan udvikle sig og trives. Med det udgangspunkt værner vi også højt om de faste aktiviteter, der knytter sig til vores dagligdag, ugerytme og årstidernes traditioner og fester.

Vi forestiller os, at du er en glad, smilende og åben person, der er god til det relationelle, er handlekraftig og har lyst til at sætte aftryk, tage ansvar og igangsætte både planlagte og spontane aktiviteter. Det er derudover et stort ønske, at du er kreativ og forstår at udnytte naturen og dens mange muligheder, især i forhold til vores årstidsfester, da vi prioriterer at være ude hver dag året rundt.

 

Som vores nye kollega bliver du en del af en lille og engageret personalegruppe med en afslappet, hjertevarm og humoristisk omgangstone, og stor seriøsitet i arbejdet med børn, forældre og hinanden. Vi er 8 pædagoger (hvoraf den ene er leder), 5 medhjælpere, praktikanter on and off og en administrativ medarbejder. Da vi er en lille personalegruppe, er det vigtigt, at du er mødestabil og flexibel i arbejdstider ved fx ferie og sygdom. Du skal også være klar på at tage del i det praktiske arbejde, som er vigtigt for at få dagligdagen til at fungere, samt arbejdet med lærerplaner, børneperspektiv og evaluering som jo er et krav i dag.

 

 I forholdet til jobbet som pædagog vil det være en fordel at være uddannet Steiner-pædagog og/eller have kendskab til antroposofien, men ikke et ”must”.

 

Vi bor på en stille villavej i naturskønne Birkerød i en gammel gård fra 1900-tallet, tæt på skov og grønne områder. Der er gode transportmuligheder til børnehuset med ca. 10 min. gang fra Birkerød st.

 

Kontakt Leder Vera Vester eller administrativ medarbejder Rosalone Pamer.

 

-        Ansøgning og CV på e-mail: kontakt@rudolfsteinerbirkeroed.dk  mrk. ”Ansøgning”

-         Senest den 15/12-2025, der afholdes samtaler efterhånden som vi får ansøgninger.

-        Adresse: Tornevangsvej 13B, 3460 Birkerød.       Telefon: 4581 8091/5455 7330

-        Du kan læse om vores børnehus på: www.rudolfsteinerbirkeroed.dk

Rudolf Steiner Børnehave og Vuggestue - Tornevangsvej 13B, 3460 Birkerød - Tlf.: 45 81 80 91 - kontakt@rudolfsteinerbirkeroed.dk
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk