Jf. Rudersdal kommunes tilsynsramme fører Dagtilbudsområdet tilsyn over to år, hvor det anmeldte tilsyn ligger i år 1 og det uanmeldte tilsyn i år 2.
Det uanmeldte tilsyn føres på baggrund af det anmeldte og følger op på de indsatser, det anmeldte tilsyn peger på, at børnehuset enten kan, bør, eller skal arbejde med for at udvikle den pædagogiske kvalitet.
Anmeldt tilsyn
Ved anmeldt tilsyn er børnehuset forberedt på tilsynsbesøget. I det anmeldte tilsynsbesøg indgår en samtale med hhv. leder og medarbejdere, samt observationer af den pædagogiske praksis.
På baggrund af tilsynet, vurderingerne af den pædagogiske praksis og den efterfølgende tilsynssamtale, udarbejder børnehuset en udviklingsplan, der tager afsæt i de indsatser tilsynet har udpeget.
Uanmeldt tilsyn
Det ordinære uanmeldte tilsyn føres med afsæt i indsatserne fra det foregående anmeldte tilsyn.
Ved det uanmeldte tilsyn kender børnehuset ikke på forhånd datoen for tilsynsbesøget.
Uanmeldt tilsyn føres også på baggrund af konkrete henvendelser eller klager. Dagtilbudsområdet er forpligtet til at undersøge kritisable forhold, uanset om oplysningerne kommer fra andre forvaltninger, ansatte i området, forældre, pårørende eller andre personer.
Dagtilbudsområdet gennemfører et antal opfølgende tilsynsbesøg, hvis konsulenten har iagttaget forhold, som fordrer en fokuseret indsats, og/eller at der føres skærpet tilsyn.
Den samlede ramme for tilsyn på Dagtilbudsområdet kan findes her (kopier link og indsæt i browser): https://rudersdal.dk/borger/daginstitution-og-skole/daginstitution/vaerd-vide-naar-dit-barn-gaar-i-daginstitution#accordion-Tilsyn-1188
Tilsynsrapporten indeholder en samlet kvalitetsvurdering af de pædagogiske læringsmiljøer i dagtilbuddet.
Den tilsynsførende konsulent har på baggrund af data fra tilsynet udarbejdet en samlet vurdering af tilsyn samt konklusion. Her tydeliggøres hvad børnehuset kan/bør/skal arbejde med. Der benyttes tre niveauer til vurdering af kvalitet og indsats:
Generel indsats; Tegn på kvalitet iagttages i høj grad. Generel indsats anvendes, når der er forhold, som med fordel kan udvikles, uden at der er grund til at anfægte den samlede pædagogiske kvalitet i børnehuset. Børnehuset kan arbejde med kontinuerlig udvikling af kvalitet.
Delvis fokuseret indsats; Tegn på kvalitet iagttages i nogen grad. Delvis fokuseret indsats anvendes, når der er enkelte forhold, som bør udvikles og fordrer en delvis fokuseret indsats.
Fokuseret indsats; Tegn på kvalitet iagttages i mindre grad. Fokuseret indsats anvendes, når der er flere forhold, som skal udvikles og fordrer en fokuseret indsats, der følges op med tilsyn.
Datagrundlaget for tilsynsrapporten, herunder konkrete observationer fra tilsynsbesøget, deles med børnehusets ledelse, men offentliggøres ikke.
Tilsynet er opdelt i to hovedtemaer, der hver har 3 undertemaer med tilhørende kvalitetskriterier.
Pædagogisk kontekst og rammer
Fysisk læringsmiljø
Organisering
Rutiner og overgange
Leg og pædagogiske aktiviteter
Relationer, samspil og kommunikation
Social og følelsesmæssig trivsel og udvikling
Kommunikation og sprog
Hvert tema vurderes på baggrund af kvalitetskriterier formuleret som tegn. Tegnene understøtter kvalitetsvurderingen af hvert tema, samt den samlede vurdering af kvaliteten i dagtilbuddet.
Tilsynsdato: torsdag den 12. september 2024
Tidspunkt for tilsynet: Kl. 09.00-11.00
16 vuggestuebørn og 21 børnehavebørn.
I den samlede vurdering af kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer i Børnehuset Midgård indgår både observationer og samtale med leder og medarbejdere som datagrundlag.
Der er i forbindelse med det anmeldte tilsyn foretaget observationer af det fysiske læringsmiljø, børnehusets organisering, lege og aktiviteter samt kommunikation og samspil mellem børn og medarbejdere.
Medarbejdersamtalen er ført med fokus på medarbejdernes perspektiv og vurdering af de pædagogiske læringsmiljøer. Der er som grundlag for den samlede vurdering også inddraget skriftlig dokumentation i form af tidligere tilsyn, samt evaluering af Børnehuset Midgård arbejde med den pædagogiske læreplan.
Det fysiske læringsmiljø
Midgård har været igennem en længere ombygningsproces, som har afstedkommet flere lokaler, fordelt i to huse.
Samlet for børnehuset, giver ombygningen indtryk af god plads, med åbne arealer, og hvor der er skabt plads til både fordybelse for det enkle barn og aktiviteter samlet for hele børnegruppen.
Endvidere imødekommer de fysiske rammer i Midgård børnenes varierede behov for bevægelse, uforstyrret leg, fordybelse, samt hvile og afslapning.
Grupperummene varierer lidt i udtryk, men generel for børnehuset ses tegn på, at der i indretningen tilstræbes, at skabe et fælles pædagogiske udtryk, med et fælles æstetiske udtryk i valg af materialer, farver og tekstur.
Det pædagogiske indretningsmiljø er gennemgående velorganiseret, med fokus på funktionalitet og alsidighed og i flere af grupperummene ses afgrænsede og tematiserede legeområder, såsom køkken, læseområde og brug af sivtæpper der understøtter zonens afgrænsning.
Overalt i huset ses materialerne være tilgængelige for børnene og med vægt på en overskuelig organisering, såsom for eksempel, at påsætte små skilte med indhold og symboler på indholdet i kurvene.
Organisering
Gennem tilsynet opleves det, at medarbejderne anvender dagens ressourcer hensigtsmæssigt og at der en god rollefordeling mellem medarbejderne.
Der opleves at være en klar rolle- og opgavefordeling blandt personalet på de enkelte stuer, som understøtter forudsigelighed og genkendelighed for børnene.
Generel opleves det, at børnene navigere selvsikre i hverdagsrammen og ved behov vejledning eller justering hos det enkle barn, så sikre medarbejderne, at der er tid til dette.
En pædagogisk opmærksomhed kunne være, at der i det videre arbejde med fordel kan arbejdes på at opdele børnene i mindre grupper og via denne organisering kunne medarbejderne have blik for den aktuelle børnegruppes behov, udvikling og optagethed.
På dagen for tilsynet ses der få planlagte aktiviteter i begge afdelinger. Til gengæld ses det, at når medarbejderne skaber pop up aktiviteter, så samler det børnene og det opleves, at børnene bliver længe i de voksenstyret aktiviteter
Rutiner og overgange
Generel ses vuggestuens hverdagsstruktur bære præg af god rollefordeling i både de pædagogiske og praktiske opgaver.
Opgaverne ses fordelt på forhånd og bliver udført af medarbejderne uden, at der flyttes fokus fra børnene.
Der ses ved tilsynet i vuggestuen, at der er tegn på at medarbejderne har fået skabt en solid forudsigelighed, som skaber et godt flow i opgavefordelingen, og det ses i børnemiljøet at børnene profitere af de velkendte gentagelser.
Ved samlingen og ved overgangen til legepladsen i børnehaveafdelingen ses der tegn på, at der bør justeres ved den strukturelle og pædagogiske ramme, så der opstår bedre muligheder for børnene at navigere deri.
Samlingens indhold og medarbejderes lederskab for aktiviteten og for børnegruppen, fremstår famlende og dette afstedkommer en masse uro og skaber en uhensigtsmæssig hektisk stemning i starten af formiddagens program.
Børnenes uro i samlingen ses have en negativ effekt på overgangen til aktiviteten omkring bagning, og igen senere når børnene skal ud på legepladsen.
Leg og pædagogiske aktiviteter
Det ses ved tilsynet, at børnene i Midgård generel er fordybede i lege. Der ses generel i børnehuset en overvejede vægt på børneinitieret lege.
I vuggestuen ses medarbejderne aktivt deltagende i børnenes leg, største del af tiden.
Børnene i huset som helhed, fremstå glade og trygge, både i relationen med medarbejderne og til deres jævnaldrende.
Vuggestuens ramme omkring morgenens og formiddagens pædagogiske aktiviteter, ses målrettet mod legen, omsorgen og nærværelsen mellem medarbejderne og børn.
Der bør indtænkes og planlægges en tydeligere pædagogisk plan for indholdet for samlingen i børnehaven. Der ses ved samlingen fine elementer, såsom sang, lege og ritualer, men det fortaber sig i børnegruppens uro.
Der bør være tydeligere aftaler om hvem der blandt andet er leder for børnegruppen, så der skabes ro, og hvor der i kraft af denne rolle, tages ansvar for at skabe det ønskede samspil, der skal være til stede ved en samling.
En pædagogisk opmærksomhed kunne være, at indtænke flere små pædagogiske voksenstyret aktiviteter. Børnenes ses ivrigt og gladelig deltagende i alt det, medarbejderne tilbyder dem. En positiv effekt ved dette samspil, kunne være, at udvide børnenes interesse og motivation til selv at udforske nye områder.
Social og følelsesmæssig trivsel og udvikling
Ved tilsynet ses generelt gode relationer med omsorg og smil, og en medarbejdergruppe som bevidst placerer sig i børnehøjde i kontakten.
Grundtonen høres som vejledende og omsorgsfuld og børnene responder på den anerkendende tone og stemning ved at opsøge medarbejderne, når de har behov for at dele glæde og ved behov for trøst.
Sprog og kommunikation
Generelt ses i Midgård, at medarbejderne opmuntrer børnene til at lege med sproget via sange, rim og remser.
Som en integreret del af børnehusets pædagogiske ståsted, prioriteres brug af sange som en naturlig del af medarbejdernes interaktion med børnene og overordnet ses det, at børnene generelt respondere fint og positiv på denne guidning.
Ved tilsynet ses, at både vuggestue og børnehavebørn har adgang til bøger, som de selv vælger som en del af lege tilbuddet.
Ved tilsynet i Midgård, Rudolf Steiner vuggestue og børnehave, er det gennemgående, at grundstemningen er rar, og tonen mellem børn og voksne er behagelig. Børnene virker trygge i deres relationer med jævnaldrende og med medarbejderne.
Tilsynet placerer sig med 2 delvist fokuserede og 1 generel indsats til vedligeholdelse og udvikling af huset pædagogiske kvalitet
